Hvor kommer du rigtigt fra?

200,00 kr.

Af Martine Münster Spanger-Ries & Marlene Spanger

HVOR KOMMER DU RIGTIGT FRA? er en fortælling om racisme, som den opleves i børnehøjde og fra barnets perspektiv.

Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Beskrivelse

Sammen med sin familie flytter Ella til en ny by. Her bliver de taget godt imod af deres rare nabo, Kirsten. Ella glæder sig rigtig meget til at begynde i den nye skole og møde en masse nye klassekammerater. For Ella har altid, som hendes far siger, været god til at få nye venner.

Men det er ikke helt nemt. Hvorfor spørger folk hende hele tiden, om hun er fra Kina? Hun er da lige så dansk som alle andre, er hun ikke?

Hvor kommer du rigtigt fra? er første udgivelse i serien Rebel BØRN.

Yderligere information

Type

Lydbog, Bog, E-bog

Forfatterinfo

Martine Münster Spanger-Ries & Marlene Spanger er mor og datter, og Hvor kommer du rigtigt fra er deres forfatterdebut. Baggrunden for historien skal findes i deres ensartede oplevelser på tværs af generationerne. ”Med bogen forsøger vi at italesætte den såkaldt velmenende ’hyggeracisme’ som ikke nødvendigvis kommer et dårligt sted fra, men som kan gøre utrolig ondt på et barn, der ikke forstår, hvorfor hun hele tiden ses som ’anderledes’,” siger de to forfattere. ”Og det har været vigtigt for os at tale ud fra barnets perspektiv, hvor ordforrådet og forståelse af den kompleksitet, der ligger bag oplevede følelser, endnu ikke er fuldt udviklet.”

Trykinfo

978-87-940600-8-0 Pris 200,- + forsendelse Trykt i Danmark hos TopTryk Grafisk med hensyntagen til miljøet.

Anmeldelser

"En rigtig fin bog om racisme i børnehøjde. Bogens kapitler er korte og velformulerede og gør bogen meget velegnet til højtlæsning. Historien er krydret med fine illustrationer i lidt mørke farver, der passer godt til bogens stemning. En god højtlæsningsbog for familier og i skolens mindste klasser." 
– Mette Balle Christensen, DBC, lektørudtalelse