Hjemhav

180,00 kr.

af Tina Frank

En kortroman om kvindekrop, alder og skam i en tid, hvor alt skal optimeres

Udkommer den 8. august 2025, men kan allerede nu forudbestilles.

Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Beskrivelse

Hjemhav tager et kompromisløst favntag med samtidens kropsidealer og den dobbelte skam, mange kvinder står med: Du bør elske din krop, men helst også optimere den. Du skal acceptere dine rynker, men helst ikke vise dem. Fedme skal behandles med medicin, men du bør også være kropspositiv.

”Jeg er træt af at opfinde et funktionelt menneske hver morgen, at finde tøj, der både kan skjule og fremhæve, jeg hader at have et ansigt, en næse, der hele tiden vokser, en krop, hår.”

Med sin sjette udgivelse, Hjemhav, skaber Tina Frank en nådesløs, ærlig og til tider absurd undersøgelse af kvindekroppen som kampplads. Romanen følger Katrine, en kvinde i frit fald: Skilsmissen er et faktum. Teenagedatteren er næsten aldrig hjemme. Kroppen føles som yoghurt, der har stået ude for længe. Og måske – bare måske – findes der et sted, hvor alt er lettere.

I Homeland kan Katrine skabe en ny, digital version af sig selv. Uden skam, deller og rynker. Men kan man nogensinde flygte fra sig selv?

Hjemhav er en samfundskritisk kortroman, der blander virkelighed med digital flugt og undersøger, hvordan kvindekroppen formes, forhandles og modarbejdes i 2025.

Yderligere information

Type

Lydbog, Bog, E-bog

Forfatterinfo

Tina Frank (f. 1981) debuterede i 2020 med Øjets anatomi og har siden udgivet bøger, der kredser om sorg, moderskab, krop og samfundets kønnede forventninger. Hendes stil er stram, poetisk og politisk.

Trykinfo

ISBN: 9788794060370
Pris: 180 kr.

Anmeldelser