blottet

Anmeldelser

Anmeldelse i Arbejderen Teksterne udspringer af forfatterens egen oplevelse og danner endvidere grundlaget for Work in Progress’ forestilling af samme navn som bl.a. fik følgende publikumsreaktioner med på vejen: Nina Qittoora Vainø Lundstrøm: “Jeg blev anbefalede at tage ind og se blottet. Jeg vidste med det samme fra beskrivelsen at jeg blev nødt til det, også selvom det blev hårdt. Og det blev hårdt. Det er 10 år siden jeg blev voldtaget, og det ændrede hele mit liv. Jeg er kommet godt ud på den anden side og har i dag et rigtig godt liv. Det ændrer ikke på, at det er noget jeg lever med, det er en del af min historie som menneske. blottet satte ord, bevægelse og udtryk på alle de ting jeg har følt. Jeg kunne genkende alt. Tårerne trillede indenfor de første 10 sek. og det fortsatte det meste af stykket. Jeg har aldrig følt mig så forstået og jeg havde en oplevelse af at det var det overgreb jeg blev udsat for der kom til udtryk. Jeg har talt med både psykologer, veninder og familie. Aldrig har jeg oplevet noget så stærkt. Den følelse af genkendelighed var så vigtig. Det er så vigtigt at få sat ord, følelser, skrig og alle udtryk på det man så oftest føler sig helt alene med. Overgrebet, skammen, skylden, smerten, såret, arret, livet efterfølgende… at se stykket gjorde at jeg også kunne se på mig med blidere øjne. Jeg har stadig 10 år efter brug for at blive mindet om at det ikke var eller er min skyld. Skammen er ikke min. Arret er der, nogle gange springer det op, men efter stykket er det nemmere at se mig selv, ikke som et offer, men som en der har været udsat for er overgreb, en som skal have kærlighed, en der skal passes på, en der fortjener et godt liv. blottet har sat så dybe spor i mig, at jeg til enhver tid vil anbefale alle der har været udsat for overgreb at se det. Åbenheden omkring overgreb er så vigtig. Ikke bare for ofre, men for pårørende, for samfundet, for overgrebsmanden, for alles skyld. Det er ikke bare et stykke, det har for mig været en del af en helingsproces.” Rasmus Schjørring-Thyssen, 2.g Aurehøj Gymnasium: ”Fantastisk stykke, der virkelig giver stof til eftertanke! Jeg sad på kanten af stolen fra første replik. Selv om blottet er en tragisk historie, så synes jeg det er et vigtigt emne, vi bliver nød til at tale højt om.” Jeppe Zeeberg, 28 år, pianist og komponist: “Hvorfor fandtes denne forestilling ikke da jeg gik i folkeskolen og gymnasiet?!” Yasmin Thompson, 24 år, BA i Portugisiske og Brasilianske studier: ”Jeg har aldrig været glad for at se teater, da jeg synes, at det til tider kan virke overdrevet. Jeg bliver sjældent fanget. blottet er undtagelsen. Stykket rørte mig virkeligt, og jeg var helt opslugt fra start til slut.”  Josephine Fock, Gruppeforkvinde for Alternativet: ”Fantastisk stykke og opsætning. Meget stærkt, uden en eneste kliché, som jeg kraftigt kan anbefale. Det handler om voldtægt, og hvad det gør ved den person, det går ud over. Husk det er #aldrigdinskyld Tak for ide, instruktion og fantastisk skuespil. Stykket fortjener fuld opbakning.” Henrik Vittrup, Gynækolog, Klinisk Sexolog: Inden for genren er det nok snarere sædvane at fortællinger fremstår stærkt personlige og forankrede i forfatterens egen unikke perspektiv ved en voldtægt, og jeg må blankt indrømme, at dette ligeledes forlods var min indstilling. Dette skulle vise sig at være en overordentlig forkert tankegang. Straks fra start udstråler tekst og personer en enkel, direkte og universel fortælleform, hvorved jeg uproblematisk føres ind i de utallige andre fortællinger om og ved en voldtægt, mit virke har gjort mig vidne til. Stykket gør mig til den oplevende og ikke den betragtende til voldtægten – stykket udstråler en stærk empati for tilskuerens uvidenhed om det voldtagne og beretter med en sjælden patos, så tilskueren fysisk mærker krænkelsen uden at vreden, væmmelsen og skammen drukner i berettelsen… Ved at lade tre forskellige kvinder af blandet etnisk og alders profil være figurerne, opnås stærke og vedkommende effekter. Vi forstår, at voldtægten ikke kun rammer den enkelte, men at den rammer forskelligt – mørke og hvide, unge og gamle. Ved at anvende 3 personer er der åbent for den simple forståelse, at voldtægt rammer 1000 og atter 1000. Man kommer ved en voldtægt aldrig udenom krænkerens position. Stykket formår at bevare en sober (hvis man kan tillade sig at bruge dette udtryk) distance til krænkeren på en måde, så krænkeren bliver nærmest uvæsentlig i fortællingen – og derved tydeliggøres og nærmest krystalliseres blottet som en fortælling om, hvad en voldtægt gør ved et menneske på IDENTITETSPLANET – hvilket i min optik er den værste krænkelse ved en voldtægt. Og herunder også anviser blottet, at helingens formål er at genskabe og genopbygge en integreret og frugtbar identitet på trods af krænkerens og samfundets utilladelige anvendelse af magt. blottet indeholder på alle tænkelige planer et af den senere tids stærkeste udtryk for forståelsen, forråelsen og re-traumatiseringens karakter ved en voldtægt på en sober, enkel, stærk måde med et nænsomt hensyn i en form, at alle fra 14 – til 99 er målgruppe for dette unikke stykke. blottet har min stærkeste anbefaling til alle tænkelige målgrupper – især vil jeg fremhæve i oplysningsmæssige sammenhæng, og blottet burde høre til udskolings- og gymnasiepensum ifølge min personlige mening.